Nej tak. Vi vil ikke ha' magten – VI VIL HØRES!

Unge sidder i små klynger på græsset og nyder et frirum – fra de unge, til de unge.
Ung Kult er de unges plads på Kulturmødet 2022, hvor der er plads til at udfolde sig socialt, kreativt og ikke mindst udtrykke sin mening. Både over for ligesindede, voksne og ikke mindst politikere.

En ting står klart. De unge deltagere på Kulturmødet 2022 er modige, velformulerede og så vil de høres og anerkendes. Hvilket viste sig at indeholde et paradoks.

Til diverse debatter fortalte den unge generation, at der skal lydhørhed til for at skabe samarbejde med politikere og institutioner. Selvom parterne stod ansigt til ansigt var det tydeligt for publikum, at de talte forbi hinanden – og at lydhørhed udeblev.

Udfordringen, som politikere og unge kunst- og kultur entusiaster står over for, er begrebet magt og de to meget forskellige måder hvorpå de ser verdenen - og dermed, hvordan man bør samarbejde. Politikkerne vil have de unge ind i eksisterende systemer og unge skal tage magten.

Det er bare ikke det den unge generation vil! De ønsker ikke hjælp til at komme til magten, sidde for bordenden i forhandlingerne eller være i politik. De faste rammer stemmer ikke overens med, hvordan unge arbejder med kunst og kultur.

Unges frivillige arbejde med kultur er lystbetonet, bundet op på netværk, uden formelle strukturer og faste rammer. Det de unge ønsker er, at blive hørt af politikere og institutioner, føle sig velkommen og blive understøttet i det enorme frivillige arbejde. Det burde ikke være svært – institutionerne skal ikke afgive magten, men lytte og understøtte…

Og ja, vi syntes selv at UMMK og IVÆRK kan meget af det, de unge efterspørger – og derfor bredte der sig også et stort smil på vores læber da det i debatten ”Unges ansvar – grib og giv magt” også blev italesat! UMMK og IVÆRK er nemlig puljer, der vægter at understøtte unges måde at organisere sig på – med så lidt bureaukrati som muligt, intet krav om CVR og med anerkendelse af, at kulturarrangementer skabes i netværket.

Fra vores side i UMMK og IVÆRK står det klart. Unge skal mødes, hvor de er - uden for de formelle rammer. Det behøver ikke være op til politikkerne at give unge den lydhørhed de efterspørger. Kulturinstitutioner, foreninger, fonde, privatpersoner kan understøtte et aktivt kunst- og kulturliv. Vi kan byde dem velkommen i lokalsamfundet når de vil lave en kirkekoncert, vi kan give gode råd om markedsføring og projektstyring, anerkende det enorme frivillige arbejde og deres lyst til at udforske og invitere ind i kulturverden. Vi skal ikke tænke i magt og flere unge som lokalpolitikere, derimod skal vi samskabe og stå med armene åbne når muligheden byder sig.

Det kræver dog også noget at de unge. Det kræver et stærkt netværk, så de ved hvor de skal søge samarbejde, og så skal de vende blikket mod dem, der vil arbejde sammen med dem.

 

af Anna Moos, kommunikationsansvarlig IVÆRK

IVÆRK
IVÆRK
IVÆRK