IVÆRK på Kulturmødet 2022

UMMK og IVÆRK har været den stolte samarbejdspartner til arrangementer for unge på Kulturmødet 2022. Et Kulturmøde, der hurtigt fik et omdrejningspunkt – magt eller lydhørhed. Der er en verden til forskel på, hvordan politikere og aktive unge inden for kunst-og kulturlivet ser fremtidens samarbejde og etablering af kunst og kultur.

Og her står UMMK og IVÆRK stærkt bag de initiativrige unge og understøtter deres engagement og organisering. Repræsentanter for UMMK og IVÆRK har været synlige i debatter og været medarrangør på netværksarrangementer, hvor unge delte ud af egne erfaringer og udvidede sit netværk.

UMMK og IVÆRKs årlige camp blev afviklet på Kulturmødet 2022 af Ung Kult

Programmet var fyldt med debat, musik, kreative indslag og erfaringsudveksling, og atmosfæren summede og indbød til networking.
Det var en oplevelse at se, hvordan de unge rykkede sig sammen –fysisk i klynger på græsset, mens samhørigheden løbende voksede og bandt dem sammen med fælles formål om at give udtryk for udfordringer og den virkelighed de oplever.
I UMMK og IVÆRK er vi ikke i tvivl om, at Ung Kult (medansøger af IVÆRK) formåede at skabe rammer for denne camp, der indbød til sammenhold, socialt samvær, politisk engagement, nye relationer og ny viden.

Kulturmødet gjorde os klogere, men vi blev ikke udfordret kreativt

Naturmødets mobile scene og Under Kniven (medansøger af IVÆRK) havde et flot program, der bød på seks koncerter og flere workshops, hvor besøgende kunne lave naturtryk. Køen var for lang for os til at få et naturryk med hjem, og den interesse er en erfaring vi tager med videre… Der var rigtig mange debatter og oplæg på Kulturmødet, der gjorde os klogere, men få arrangementer som naturtryk og Projekt Painting Party, der lod os udfolde vores kreativitet. Projekt Painting Party handler ikke om at ”male korrekt”, men derimod om at være sociale på andre præmisser end man plejer.
Samarbejdet med Natour og Under Kniven er et godt eksempel på, hvad det er vi kan i IVÆRK. Vi har samarbejdspartnere, der stiller venues til rådighed for IVÆRK-projekter, hvilket muliggør mange events, da unge ofte mangler de formelle rammer, som en lokation, til at føre spændende arrangementer ud i livet.

Fonde og ungeprojekter går sammen om netværksarrangementet

Nogle gange skabes de bedste forudsætninger når man står sammen. Ung Kult, Ungdomsøen, Snabslanten, PUKK, UMMK og IVÆRK gik sammen om at dele ud af erfaringer fra unge i bevillingsudvalg, debat om ungefællesskaber og fællesspisning med fokus på unge og kulturbranchen.
Der blev selvfølgelig delt ud af erfaringer og vigtige pointer, men lige så vigtigt var det at fortælle om mulighederne i DK. I dag bliver vi jo ikke boende det samme sted, vi flytter for at læse, fordi kæresten bor et andet sted, for at få job – eller måske for at få bedre vilkår til at klare sig i kulturverdenen. Det er derfor enormt vigtigt, at vi er opmærksomme på at samarbejde på tværs af kommune-og regionsgrænser med organisationer og fonde, så vi sikrer, at unge altid har mulighed for at udvikle sig og oplever den lydhørhed de efterspørger i så stor grad.

IVÆRK støttede følgende arrangementer på Kulturmødet 2022;

  • Ung Kult området – den årlige camp i IVÆRK.
  • Følgende arrangementer er arrangeret som IVÆRK netværksarrangementer:
    • ”Dem med pengene” en talk om unge i bevillingsudvalg, med efterfølgende netværksarrangement.
    • ”Unge fællesskaber, der rykker” debat med politikere, fremtrædende i Kulturverdenen og IVÆRK.
    • Fællesspisning med fokus på unge og kulturbranchen.
  • Natour og Under Kniven – brug af Natour scenen som venue.
  • Project painting party og andre løbende kunstinstallationer.
  • OPTUR – det ungdomsjournalistiske bureau fra Thy, sendt på Kulturmødet for at lave reportage om ungemiljøer.

af Anna Moos, kommunikationsansvarlig IVÆRK

IVÆRK
IVÆRK
IVÆRK